Pis og lort...

Her til aften skete det, det har været under vejs i et par dage eller nok lidt mere.
Jeg har fået udgang og har derfor været en tur oppe i byen idag, og da jeg var det kom stemmerne rigtig meget frem og jeg havde svært ved at styrer dem. De sagde jeg skulle købe knive så jeg kunne skade mig selv, jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre og uden at tænke over det købte jeg dem. Jeg handlede udelukket på stemmerne, det var som om jeg var fanget i mig selv og jeg ikke kunne komme ud det var rigtig ubehageligt.

Da jeg kom tilbage gemte jeg knivene og da jeg blev spurgt om jeg havde købt noget jeg ikke måtte løg jeg og svare at det havde jeg selvfølgelig ikke. Jeg havde det så dårligt med at lyve men stemmerne fik mig til det.
Og her til aften skete det så, jeg var selvskadenden i en grad der faktisk gjorde mig en lille smule bange. Jeg var frygtelig bange for at fortælle det til nogen, men måtte til sidst bide i det sure æble og gå til min kontaktperson og fortælle det.

Det har nu resulteret i at der først kom to læger og kiggede på mig, de besluttede så at jeg skulle sendes til nykøbing med personale for at blive syet, vi satte os til at vente på transporten, men inden den kom, kom der en ny læge og hun sagde hun kunne sy det, så det gjorde hun. de var ikke mindre end 3 på min stue undervejs. Men selv om jeg synes det var mange og ikke særlig rart at ligge der på den måde, så var de nu meget søde og venlige.

Efterfulgt er mit værelse blevet gennemsøgt og de har taget en del af mine ting. Jeg er dog ikke helt enig med dem i det som de har taget, men jeg har ikke noget valg. Heldigvis har jeg fået lov til at beholde både min computer og mobil så det er rart.

Nu tror jeg ikke det vare længe før jeg vil gå i seng, synes det har været en lang dag, men endnu længere aften. Er træt i mit hoved, men er bange for at ligge mig til at sove, hvorfor ved jeg ikke helt.

Jeg har lovet at komme til min kontaktperson hvis der bliver noget, så det må jeg virkelig anstrenge mig for at gøre også selv om det ikke er særlig rart at skulle lukke nogen ind.

lorte dag

idag da jeg vågnede troede jeg dagen idag ville blive en god og dejlig dag, men sådan gik det bare slet ikke. Lige nu har jeg allemest lyst til at skrig højt og sætte mig ned og græde, men lige meget hvor meget jeg kæmper for at få tårerne frem så er det som om de ikke vil.

Det startede med at jeg lige inden massage fik af vide at værkstedet idag var lukket grunder sygdom, jeg kan ikke med de pludselig beskeder og det ved de også godt, hvorfor helvede gør de det så, det slog mig helt ud, men var min kontaktperson at finde, nej det var hun selvfølgelig ikke for hun var til noget med en anden patient, hvilket også er helt fint, men kunne jeg så snakke med en af de andre på afdelingen, nej da skulle snakke med min kontaktperson. Jeg ventede 2 timer på at komme til at snakke med hende og da jeg endenlig fik en snak med hende varede den i under 5 min og hun var bare fuld af plader efter min mening.

Så var jeg til samtale ved psykologen det gik nogenlunde, fik lov til at få udgang i 2 timer. Så jeg skulle da en tur i netto efter en cola. Skulle sige når jeg gik og når jeg var tilbage, det var rigtig svært at være i netto og stemmerne var meget kraftige, de ville have mig til at købe piller, spurgte også efter dem men købte dem ikke, de ville også have min til at købe baberblade, og jeg havde dem ogå i hånden men da en mand kiggede på mig skynde jeg mig at ligge dem tilbage, hele vejen hjem græd jeg og jeg ledte desperart efter nogen jeg kunne skade mig selv med, men der var ikke noget.
Jeg græd hele vejen tilbaget il afdelingen, da jeg kom tilbage var min kontaktperson igen ikke til at finde og jeg fik derfor slet ikke sagt jeg var tilbage før en time senere. Men jeg fik heller ikke snakke med nogen om hvordan turen var gået, jeg følte mig i den grad overladt til mig selv og lige gyldig.

Så har vi været over og spille badminton, jeg gav mig 100% idag mere end jeg egenligt burde. Var så svimmel med blev ved med at spille.

På vej tilbage til afdelingen snakkede jeg kort med en studerende og hun ville sende min aften kontaktperson ind til mig, hun kom så først da vi skulle spise, hun ville have jeg gik med ned og fik noget mad, jeg havde det af helved til mens jeg sad dernede. Så nu er jeg gået tilbage til værelset.
De kan rende mig alle sammen, gider ikke være her mere, jeg vil hjem!!

En tanke...

Jeg har gået og tænkt idag, ihh altså tillykke med præmieren!!!  Ej spøg til side..

Nu hvor jeg er indlagt har jeg jo en masse tid og vil sige det meste af den tid den går med at tænke på alle mulige ting, men der er særlig en ting der har gået mig på idag.

Jeg har idag været rigtig plaget af min skizofreni, men jeg har bare ikke rigtig fået det sagt til nogen, tror ikke de andre har lagt mærke til det og ved personalet ikke har, men jeg sidder nu tilbage med en følelse af at jeg burde sige det til nogen. Men samtidig sidder jeg også tænker jeg kan jo bare vente til mandag hvor jeg alligevel skal snakke med psykologen og så fortælle hende det.

Jeg har følt mig forfulgt idag, det er en rigtig grim følelse og jeg har vendt mig om mindst 100 gange idag for at se om der var nogen bag mig. Men jeg tør ikke sige det til nogen, for det er jo lidt mærkeligt at have det sådan, for der er jo ikke nogen, men hvorfor føler jeg det så. Jeg bliver bange og nervøs når jeg har det sådan, det er bestemt ikke rart.

Det at jeg høre stemmer er jeg ved at have vendet mig til, men denne følelse af at nogen er bag mig hele tiden, er virkelig svær at håndterer synes jeg. Jeg føler mig mærkelig og underlig.

Imorgen kommer mine forældre og min lille hund, så jeg håber meget at det har ændret sig bare en lille smule til imorgen. Har ikke lyst til at snakke med mine forældre om det, for de vil alligevel ikke kunne forstå det, så tror bare jeg holder det for mig selv ind til videre. Og så snakker med psykologen på mandag i stedet. Måske skulle jeg skrive ned hvad det er jeg gerne vil sige til hende, det kunne jeg jo gøre imorgen når mine forældre har været her.

Nu vil jeg snart ligge mig til at sove, har rigtig ondt i mit hoved, er egentlig slet ikke træt, men mit hoved gør virkelig ondt så vil se om jeg ikke kan sove det væk, det kunne være rart. og så håber jeg på at jeg kan sove længe i morgen tidlig og ikke vågne kl 6.30 imorgen tidlig.

Godnat derude, må alle sove godt, trygt og rart :)

Hvad er det sket siden sidst.

Det er godt nok længe siden jeg sidst har skrevet noget her inde, men sagen er det at der er sket så meget at jeg slet ikke har kunne overskue at skrive noget. Men nu tænkte jeg, nu skal det være for nu har jeg både tiden og roen til at gøre det.

Hvis jeg skal fortælle hvad der er sket siden jeg sidst skrev (det bliver nok lidt langt for det er meget at fortælle).

Jeg er blevet afsluttet i Holbæk, de mente ikke at det var det rigtig sted for mig mere, så jeg kom tilbage til Næstved hvor jeg fik en nu primærbehandler, hende havde jeg så ganske kort, hvorefter hun blev sygmeldt, så fik jeg en anden, men heldigvis en jeg kende i forvejen, hun hedder Julie og jeg er utrolig glad for at have hende som min primærbehandler. Kemien er rigtig god mellem os hvilket er godt, da jeg på den måde får sagt noget mere end jeg ellers ville have gjort.

Ud over min behandlingssted er jeg også startet op på uddannelse igen, jeg læser nu til pædagog og er utrolig glad for det, i øjeblikket er jeg i praktik i en børnehave, de er alle meget søde og venlige, men kan godt mærke at når jeg er færdig skal jeg ikke være i en almindelig børnhave, jeg vil rigtig gerne ind for specialområdet.

Ud over alt det, har jeg holdt en pause fra gymnastikke og jeg spiller nu Volleyball i stedet, det gør jeg sammen med kæresten og vi er begge meget glade for det, det er rigtig hyggeligt og sjovt, og rart at have nogen sammen. Ud over det, så er vi nu også skrevet op til bolig sammen, da vi gerne vil flytte sammen, det bliver nok om et ård tid at vi gøre det, da vi står på venteliste.

Hvis vi hopper tilbage til min behandling så er det også sket noget der, de har nemlig fundet ud af at jeg lider slet ikke at Borderline som de har gået og troet de sidste par år, det vister sig at jeg ret faktisk lider at skizofreni (mild form) men det giver pludselig meget mere mening for mig og for dem, efter de har fundet ud af det. Det er svært at erkende at man høre stemmer og jeg har langt hen af vejen bare gået og troet at det var mig der var underlig, men nu har jeg lært at der er andre der har det lige som jeg.

For 3 uger siden var jeg så styrret af stemmerne at jeg stoppe med at tage min medicin, hvilket har resulteret i en indlæggelse, jeg har nu været indlagt i 3 uger og skal minimum være her 14 dage i nu, så det er noget længe end de andre gange.
Hvordan er det så at være indlagt ? jo tiden er lang - RIGTIG LANG. Specielt i weekenderne. I dag timerne på hverdage er jeg i noget der hedder centerterapien hvor jeg er på malerværkstedet, det er jeg ret glad for, får brugt mine kreative sider, hvilket er rart.

Det største minus ved at være her er at jeg savner Cosmo rigtig meget, han er hos mine forældre mens jeg er her og jeg ved at han er i gode hænder, men jeg savner ham virkelig meget, han er vant til at være der når jeg har det skidt og kan mærke at når jeg er kede af det her, så mangler jeg ham og hans tryghed. Men imorgen kommer mine forældre og besøger mig og der har de ham med, så det glæder jeg mig til.

Det var vist det for nu, skriver snart igen, men det var lige en lille påfølger på hvad der er sket.

god vind til alle :)

panik panik....

Det er længe siden jeg har skrevet sidst, men jeg har slet ikke haft lyst, har ikke vist hvad jeg skulle skrive, for der er intet i mit hoved det giver mening mere synes jeg...

Lige for tiden har jeg det rigtig skidt, jeg lider meget af angstanfald og de vare længere og længere.
Igår havde jeg et angstanfald der varede i ca 6 timer, det tager hårdt på energien synes jeg. Føler alle forventer at jeg er oven på og glad, men det er jeg bare slet ikke..

Jeg  har mest lyst til at pakke alle mine ting, sende cosmo til mine forældre og rejse min vej. Er næsten lige glad med hvor hen, jeg vil bare gerne væk. Væk fra det hele..

Måske allermest væk fra mig selv - men det er jo selvfølgelig svært for det kan man jo i teorien ikke, men ville ønske at man kunne..

Jeg har en masse blandede følelser for tiden, nogen kendte, andre nye..

Hvorfor kan man ikke flygte fra sig selv, hvis det nu er det man har allermest brug for.. Jeg mener ikke på den måde at flygte for sig selv på den måde at jeg vil dø og på den måde blive fri for mig slv, jeg mener bare, en gang imellem kunne jeg bare godt tænke mig at flygte langt væk fra mine tanker, følelser og alt det andet inden i mig.

Jeg føler mit hoved køre som et lyn tog, men resten af mig køre i slowmotion. Det er virkelig forvirrende, for på nogen føler jeg at jeg virker ligeglad eller som om jeg ikke gider snakke med dem eller være sammen med dem, det vil jeg gerne, men jeg føler bare ikke at jeg kan overskue det. Mit hoved køre 24/7 - alt går så stærkt.

Jeg er også begyndt at have mange marridt igen, hviket igen betyder at jeg ikke får meget søvn. Jeg føler mig forfulgt og overvåget hele tiden på alle tider af døgnet..


Men det der føler der er svært lige nu, er mine angstanfald, måske også fordi je ghar et lige nu. Det startede mens jeg var ude og gå med cosmo, min puls steg pludselig, jeg fik svært ved at få luft, jeg følte mig forfulgt og det eneste jeg ikke tænke på var at komme hjem så hurtigt som muligt.. Idag har jeg endelig fået noget pn jeg kan tage, jeg tog en dajeg kom hjem, men den er ikke begyndt at virke i nu..

Det lyder måske mærkeligt, men jeg opdagede noget lidt underligt, men da jeg skulle til at tage min pn, havde de givet mig 7 piller (ikke at jeg skal tage alle ´7, men bare så jeg har) og dette gjorde min angst endnu værre, det var et ulige tal og det kunne jeg slet ikke rumme.. Det er tåbeligt jeg ved det, men det fik min puls til at stige helt vildt at der var et ulige tal i posen og at der står et ulige 7 på den. Jeg kan bare ikke med ulige tal.. og det optager mig mere og mere, det med de lige tal..

Kan ikke samle tankerne mere nu.. arrgghhhhhhhhh

Noget NYT skal der til!

Jeg har tænkt mig at prøve noget nyt.


Jeg har tænkt mig at prøve at lave et uge skema for hver uge. Skrive ind hvad jeg skal de forskellige dage i den kommende uge, så jeg har mere styr på hvad jeg skal i løbet af ugen, håber det kan give mig lidt mere ro i mit hoved.


Så må det op på køleskabet og så kan jeg kigge på det når jeg står op.


Jeg håber også at det kan give mig lidt mere struktur på hverdagen, give mig nogen faste tider på hvor jeg skal gøre forskellige ting og nogen faste dage hvor jeg skal noget bestem, også så det hjemmelige ikke kommet til at vokse mig over hoved som det gør lige for tiden.


Nu vil jeg prøve det for de næste par uger. så må vi se hvad der sker.

Er så forvirret...

Alle tankerne presser på hele tiden, det er ved at drive mig til vanvid.

Det har været rigtig svært at både Rikke og Charlotte har haft ferie i denne uge, mest Rikke vil jeg nok sige, det er rigtig svært for mig, for jeg har ikke følt at jeg har kunne bruge min nye psykiater til noget, jeg føler mig ikke tryg ved hende og jeg har svært ved at forstå hvad hun siger og hun mig.

Mine selvskadende tanker er blevet meget værre på det sidste og jeg har siden jeg så Rikke sidste været på skadestuen 3 gange for at blive syet og det er til sammen endt med 15 sting. Var afsted både torsdag g fredag i denne uge og det eneste mine tanker kan tænke på er at skærer igen, men jeg vil se om jeg ikke kan gøre alt for ikke at skade mere inden mandag, det gør mig så ked af det, at jeg er kommet der til at jeg skader mig selv så meget som jeg gør for tiden.
Hver gang jeg kigger på min arm, bliver jeg ked af det og jeg skammer mig over det, men det er lige til min tanker igen overvinder og får mig til at gøre det igen, og så tænker jeg at nu har jeg jo alligvel alle de ar så er det jo lige meget om der kommer flere til.
Men aller inderst inde ønsker jeg ikke alle disse ar, men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.

Jeg tror måske også at alt dette har noget at gøre med at jeg er super nervøs for at skulle starte i noget der hedder "madtræning gruppe" på mandag, er så bange for at jeg er meget tykkere end de andre piger der er i gruppen. Jeg er så nervøs for hvad det præcis er for noget.. Men jeg må bare vente og se tiden an...

Der ud over så skal Melissa og jeg til samale med en visitator på kommunen på onsdag, dette er jeg også megt nervøs for, jeg er bange for at jeg ikke vil blive tildelt flere støttetimer.

Der er bare sket så meget, jeg har også valgt at få orlov for skolen, for jeg magter ikke skolen som det er lige nu og det var en svær beslutning, men det er rart nu hvor den er taget.

Imorgen er det kun 14 dage til jeg får min lille hundehvalp cosmo i armene og med hjem. Jeg kan slet ikke vente, jeg vil bare at tiden skal gå..