Min kamp....

Hvordan er det at leve en spiseforstyrrelsen anoreksi?

Hvorfor har du en spiseforstyrrelse?

Hvad er en spiseforstyrrelse?

Hvorfor spiser du ikke bare? Det er jo en naturlig ting!

Hvorfor skader du dig selv, ved at skære dig selv?

Hvad er det der gør så ondt at du må skade dig selv?

Hvorfor lader du ikke bare være eller slår i puden i stedet?

Hvordan startede det?


Dette er bare nogen af de spørgsmål jeg i mange år er blevet stillet. Ikke alle spørgsmål findes der er præcis og konkret svar på og det vil tage lang tid at forklare og det kan være svært for omverden at forstå hvorfor nogen piger og i få tilfælle også drenge vælger at sulte sig selv eller hvorfor mange piger skære i sig selv.


Jeg vil prøve at give en indsigt i en piges liv, der som 16 årig fik anoreksi og som 17 årig begynde at skære i sig selv. Idag ca 8 år efter sygdommen begyndte at vise sig, kæmper jeg stadig med sygdommen anoreksi og min selvskade.



Dette er et forsøg på at give en del af omverden et indblik i mit liv der er præget af mad, motion, selvskade, tanker, følelser, hverdag, behandling, diagnoser, indlæggelser, familie, venner osv.


Stil gerne spørgsmål, besvare så godt som jeg kan og kan overskue..


18. februar 2012

Er så forvirret...

Alle tankerne presser på hele tiden, det er ved at drive mig til vanvid.

Det har været rigtig svært at både Rikke og Charlotte har haft ferie i denne uge, mest Rikke vil jeg nok sige, det er rigtig svært for mig, for jeg har ikke følt at jeg har kunne bruge min nye psykiater til noget, jeg føler mig ikke tryg ved hende og jeg har svært ved at forstå hvad hun siger og hun mig.

Mine selvskadende tanker er blevet meget værre på det sidste og jeg har siden jeg så Rikke sidste været på skadestuen 3 gange for at blive syet og det er til sammen endt med 15 sting. Var afsted både torsdag g fredag i denne uge og det eneste mine tanker kan tænke på er at skærer igen, men jeg vil se om jeg ikke kan gøre alt for ikke at skade mere inden mandag, det gør mig så ked af det, at jeg er kommet der til at jeg skader mig selv så meget som jeg gør for tiden.
Hver gang jeg kigger på min arm, bliver jeg ked af det og jeg skammer mig over det, men det er lige til min tanker igen overvinder og får mig til at gøre det igen, og så tænker jeg at nu har jeg jo alligvel alle de ar så er det jo lige meget om der kommer flere til.
Men aller inderst inde ønsker jeg ikke alle disse ar, men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.


Jeg tror måske også at alt dette har noget at gøre med at jeg er super nervøs for at skulle starte i noget der hedder "madtræning gruppe" på mandag, er så bange for at jeg er meget tykkere end de andre piger der er i gruppen. Jeg er så nervøs for hvad det præcis er for noget.. Men jeg må bare vente og se tiden an...

Der ud over så skal Melissa og jeg til samale med en visitator på kommunen på onsdag, dette er jeg også megt nervøs for, jeg er bange for at jeg ikke vil blive tildelt flere støttetimer.

Der er bare sket så meget, jeg har også valgt at få orlov for skolen, for jeg magter ikke skolen som det er lige nu og det var en svær beslutning, men det er rart nu hvor den er taget.

Imorgen er det kun 14 dage til jeg får min lille hundehvalp cosmo i armene og med hjem. Jeg kan slet ikke vente, jeg vil bare at tiden skal gå..

1 kommentar:

  1. Det håret at læse alle dine tanker nå du gør så stor skade er der ikke en god tanke du kan hole fast i så dit sind bliver lidt lyser få det gør jeg nå jeg er nede

    SvarSlet