Kære kære kære du der oppe hør min bøn..!!!

Hvis der findes en høje magt et eller andet sted der ude så hør min bøn....

Nu sidder jeg igen med tårerne løbene ned over mine kinder.

 End nu en gang er jeg blevet hånet og grinet af.

End nu en gang er jeg blevet såret og gjort til grin.
End nu en gang er jeg blevet forladt og lad i stikken.
End nu en gang er jeg blevet kaldt navne og pejet fingre af.
Og for gang nummer hvem ved hvad er det min familie der gør alt dette.

Jeg kan ikke holde til det mere.
Jeg kan ikke holde til det mere.
Jeg kan ikke holde til det mere.

Hvis du der oppe høre min bøn, så lad mig få fred.
Hvis jeg er en af dine engle, så lad mig få mine vinger.
Lad mig folde dem ud og flyve langt langt langt væk herfra.

Væk fra smerten.
Væk fra det der gør ondt.
Væk fra her hvor jeg er.

Lad mig blive fri.
Fri, Fri, Fri.....

Please jeg ber dig, lad mig få mine vinger så jeg kan flyve væk!

Det er alt hvad jeg beder om - please hør min bøn....

Aftenen før dagen!

Ligger nu i min seng og kan ikke sove. Alle mine tanker køre rundt i mit hoved omkring imorgen. Jeg er bare så nervøs, mit hjerte hamre, er urolig og angsten stiger.. Jeg kan ikke styrer tankerne, jeg kan ikke styrer tårerne. Tårerne triller i en strøm, har ingen kontrol. Tankerne om selvskade er ikke til at holde ud - jeg kunne ikke kæmpe mere. Kniven giver mig tryghed midt i angsten, hjertebanken, nervøsiteten og tårerne. Jeg har ikke lyst til at tage afsted imorgen, jeg kan ikke. Jeg er tvunget til at svare for deres spørgsmål, men jeg kender dem ikke, hvad hvis jeg ikke kan svare. Det hele er så utrygt, selv om jeg godt ved at Mitchie skal med imorgen, men lige nu hjælper det desværre ikke. Er så ked, nervøs og angst at jeg mest at alt bare har lyst til at forsvinde fra det hele. Tankerne har kontrollen...!!!! Hvad mon der skal bliver af sådan en som mig?

Vi tanker køre rundt og rundt,
gør som vi siger for det er sundt.
Vi bestemmer mere og mere,
og vi bliver til flere og flere.
Magten, det er magten vi vil ha’,
og vi vil bestemme hver eneste dag.
Hvert minut, hvert sekund,
køre vi rundt og rundt.
V. U. S. dit fokus skal være,
come on, de er ikke så svære.
V står for vægt,
der skal målet nås!
U står for udseende,
det skal være perfekt!
S står for straf,
den du vil få, for ikke at følge!
En straf du må tage,
de mislykkedes dage.
Straffen er nem og lige til,
og du skal selv om du måske ikke vil.
Kniven er den bedste ven du har,
og for dig den smerten tar.
Men husk nu på,
der er et mål du skal nå.
Nu skal du lytte og gøre,
målet er femogfyrre.
Målet vi nu har sat,
nu er det dig der skal tag fat.
Her de 3 M’er tager til,
om mad, motion og metoder vi vil.
Maden vi dig vil forbyde,
følger du ikke, du vil det fortryde.
Motion, mere end før,
og hele tiden mere end det du gør.
Metoder de vil komme som en bølge,
og du har bare disse at følge.
Vi kun dig det bedste vil,
og du ved hvad der skal til.
Hvis det er livet du vil have,
så tag for fanden imod vores gave.
Gaven til livet,
den er dig hermed givet.
Vi er og bliver din herre,
fat det – det er sådan dit liv skal være!

Mon der overhoved er et liv der ser anderledes ud for mig end dette... Synes efterhånden det hele ser noget sort ud - er der slet ikke noget lys for mig der ude et sted!!?????

Er der en eller anden der ude, et sted der mon høre min bøn.. Tag min hånd :'(

Tanke, på tanke, på tanke..

Det er længe siden jeg har skrevet på min blog, jeg har været inde´mange gange for at gøre det, men hver gang er jeg gået væk igen. Det er som om jeg ikke har kunen få mig selv til det.
Alle tankerne er der, men det er bare som om jeg ikke rigtig kan få dem ud, jeg har slet ikke vist hvordan jeg skulle gøre, har følt mig så alene siden Ida stoppede og jeg ikke længere skulle se hende, savner hende så frygtelige meget.
To uger efter Ida var stoppet fandt jeg så ud af at Rikke min psykiater også var stoppet, det havde de bare lige glemt at fortælle mig og ja for det ikke skal være løgn så startede jeg jo så med samtaler hos Naimi igen og tro det eller lad være, hun er stoppet i denne her uge, så nu er jeg tilbage til at have igen. Skal i næste uge snakke med en der hedder Rita, det er nu ikke noget jeg har synderlige meget lyst til, men alle omkring mig siger at det er en god ide lige at snakke med en.

Om 10 dage skal jeg afsted til Roskilde, mandag d. 11.4. Jeg er så nervøs og jeg er meget i tvivl om hvor vidt om jeg overhoved kan gennemføre det. Jeg har det rigtig svært med ikke at ved hvad det er jeg går ind til at og hvad det er det hele går ud på.
Jeg fik godt nok at vide igår at Mitchie tage med mig d. 11, til Roskilde. Det gør mig lidt mere tryg ved hele situationen, men jeg er stadig vildt nervøs.

 Jeg sover dårligt om natten fordi mine tanker køre rundt i hoved på mig, jeg har svært ved at koncentrere mig om dagen og ved at holde fokus i længere tid.
Min gymnastik har jeg ikke den store lyst til for tiden, jo vil gerne selv afsted, men det er som om at det der træner job er ved at vokse mig godt og grundigt over hoved og jeg har svært ved at skulle hive mig selv afsted de 3 gange om ugen. Jeg har simpelthen ikke lyst for tiden. Det tager rigtig hårdt på mine krafter og jeg synes ærligt ikke det er sjovt for tiden. Jeg har slet ikke mig selv med i det, men jeg tør ikke sige det til nogen, forhvad vil de ikke tænke om mig..??

Mine tanker krædser om selvskade næsten 24/7.
Samtidig fare tanker om mad, motion, opkast, aff. piller, mål, vægt, udseende osv rundt mellem hinanden, jeg er ved at blive skør. Jeg kan ikke finde ud af hvilket ben jeg skal stå på, hvilken vej jeg skal gå og hvilken fremtid jeg skal vælge.

Som jeg ser det hele lige nu og den fremtid der har været i mit hoved et stykke tid nu, er at det er ingen fremtid for mig. Jeg kan snart ikke holde til mere, ikke flere svigt, ikke flere skuffelser, ikke flere fejltagelser, ikke flere måske'er, ikke flere afslag, ikke flere nederlag, ikke flere mislykkelser, ikke flere af noget som helt - ikke mere Mette...

sangen siger meget og mine tanker og følelser i disse dage.