Alle tankerne er der, men det er bare som om jeg ikke rigtig kan få dem ud, jeg har slet ikke vist hvordan jeg skulle gøre, har følt mig så alene siden Ida stoppede og jeg ikke længere skulle se hende, savner hende så frygtelige meget.
To uger efter Ida var stoppet fandt jeg så ud af at Rikke min psykiater også var stoppet, det havde de bare lige glemt at fortælle mig og ja for det ikke skal være løgn så startede jeg jo så med samtaler hos Naimi igen og tro det eller lad være, hun er stoppet i denne her uge, så nu er jeg tilbage til at have igen. Skal i næste uge snakke med en der hedder Rita, det er nu ikke noget jeg har synderlige meget lyst til, men alle omkring mig siger at det er en god ide lige at snakke med en.
Om 10 dage skal jeg afsted til Roskilde, mandag d. 11.4. Jeg er så nervøs og jeg er meget i tvivl om hvor vidt om jeg overhoved kan gennemføre det. Jeg har det rigtig svært med ikke at ved hvad det er jeg går ind til at og hvad det er det hele går ud på.
Jeg fik godt nok at vide igår at Mitchie tage med mig d. 11, til Roskilde. Det gør mig lidt mere tryg ved hele situationen, men jeg er stadig vildt nervøs.
Jeg sover dårligt om natten fordi mine tanker køre rundt i hoved på mig, jeg har svært ved at koncentrere mig om dagen og ved at holde fokus i længere tid.
Min gymnastik har jeg ikke den store lyst til for tiden, jo vil gerne selv afsted, men det er som om at det der træner job er ved at vokse mig godt og grundigt over hoved og jeg har svært ved at skulle hive mig selv afsted de 3 gange om ugen. Jeg har simpelthen ikke lyst for tiden. Det tager rigtig hårdt på mine krafter og jeg synes ærligt ikke det er sjovt for tiden. Jeg har slet ikke mig selv med i det, men jeg tør ikke sige det til nogen, forhvad vil de ikke tænke om mig..??
Mine tanker krædser om selvskade næsten 24/7.
Samtidig fare tanker om mad, motion, opkast, aff. piller, mål, vægt, udseende osv rundt mellem hinanden, jeg er ved at blive skør. Jeg kan ikke finde ud af hvilket ben jeg skal stå på, hvilken vej jeg skal gå og hvilken fremtid jeg skal vælge.
Som jeg ser det hele lige nu og den fremtid der har været i mit hoved et stykke tid nu, er at det er ingen fremtid for mig. Jeg kan snart ikke holde til mere, ikke flere svigt, ikke flere skuffelser, ikke flere fejltagelser, ikke flere måske'er, ikke flere afslag, ikke flere nederlag, ikke flere mislykkelser, ikke flere af noget som helt - ikke mere Mette...
sangen siger meget og mine tanker og følelser i disse dage.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar