Jeg skal til Holbæk igen imorgen, men de sidste mange dage har jeg slet ikke haft lyst til at tage afsted.
Jeg har haft det rigtig rigtig skidt de sidste par dage og jeg føler på en eller anden måde det bliver værre for hver dag der går. Men samtidig prøver jeg ogås hele tiden at fylde mere og mere på og prøver at glemme og gemme hvordan jeg rigtig har det. På alle andre kommer det til at virke som om at jeg har det godt og at alt bare er som det skal være, men det er det bare slet slet ikke, for inden bag masken er jeg ved at falde fra hinanden.
Når jeg kommer hjem har jeg svært ved at holde masken og det hele falder fra hinanden, hvilket gør det ulideligt at være her hjemme og endnu mere at være alene. Selv om jeg rigtig gerne ville at der var nogen hos mig når jeg har det sådan, er jeg samtidig frygtelig bange for at skrive eller ringe til nogen og spørge om de kan komme, fordi jeg er bange for at forstyrre, være i vejen eller var til besvær :(
Hvis man havde en bestemt potion tårer man kunne bruge af så har jeg vist opbrugt mine for meget lang tid. Det er ikke ualmindeligt at jeg for tiden græder mig selv i søvn :( Mine tanker tager fuldstændig over når jeg er alene. De banker mig i hoved med ALT, jeg kan intet gøre rigtigt - ingen ting duer jeg til.
Samtidig med at tankerne banker mig i hoved, hvis nogen så spurgte mig om hvad det var jeg var så ked af det over, så ville jeg nok ligne et stort spørgsmålstegn, for det meste af tiden ved jeg det ikke - jeg er helt tom og blank inden i, selv om jeg samtidig føler mig helt fyldt op..
Jeg har slet ikke lyst til at tage afsted til Holbæk imorgen, jeg frygter for hvad Rikke mon vil sige, men jeg frygter også for hvad hun mon vil tænke. Jeg har det så dårlig med at jeg har det så skidt for tiden og jeg så skal der op. Jeg føler slet ikke jeg kende hned godt nok til at hun ser jeg har det sådan her.
Jeg har lovet Ann-Lou, Karen, Signe og Gitte at jeg nok skal tage afsted. Karen har sagt at jeg SKAL tage afsted. Ann-Lou har set nogen af de ting jeg har skrevet og har bedt mig tage det med og vise Rikke, men jeg ved ikke om jeg tør.
Endnu en aften vil jeg ligge mig i min seng, trække dynen op over hoved og falde i søvn mens tårer stille triller ned over mine kinder :'( Jeg ved ikke hvor længe jeg kan blive ved med at holde til dette her :(
9. juni 2011
8. juni 2011
Skrevet igår...
Jeg føler min store grimme krop,
er helt fyldt op.
Der kan umuligt være mere,
men tankerne bliver flere og flere.
Får det mon nogen sinde en ende,
slipper jeg nogen sinde af med min fjende.
Men min fjende er også min ven,
en jeg jo længe har kend.
Vil den mig der godt eller skidt,
det står skrevet hvidt på hvidt.
Skal jeg altid leve det liv jeg nu har,
får jeg nogen sinde et svar.
Jeg orker ikke flere tanker,
kan mærke mit hjerte banker.
til noget duer jeg ej,
jeg skal bare straffe mig.
Tankerne om at jeg skal skære,
bliver bare værre og værre.
Det bedste jeg kunne gøre på denne klode,
var at lytte og gøre som tankerne i mit hoved.
Bare gøre det hele forbi,
så ville alle andre også være fri.
Frie for mig,
det store kvaj.
Tankerne står nærmest i kø,
det eneste jeg nu kun ønsker er at DØ!
Jeg holder ikke til at bliver ved med at have det sådan her, ved ikke hvor længe jeg kan blive ved med at holde det ud.. Det hele gør så forfærdelig ondt :( :( :( :(
6. juni 2011
Mit hoved er et stort rod..
Jeg synes det hele køre skævt for tiden.
Jeg føler jeg har mistet kontrollen, kontrollen over mig selv :(
Mit motions niveau er steget rigtig meget det sidste stykke tid, samtidig med at jeg indtager mindre og mindre. Når jeg prøver at spise får jeg det dårligt og jeg føler jeg bliver større og større for hver bid jeg tager. Jeg vemmes ved synet af mig selv, når jeg ser mig spejlet.
Mine tanker fortæller mig hele tiden at jeg gør alt forkert, siger de forkerte ting, at jeg ikke er god nok, at jeg ikke er lige så god som alle andre, at jeg ikke fortjener at have det godt, at jeg ikke er noget værd og at jeg der eneste jeg fortjener er at blive straffet. Kan ikke ligge tankerne om kniven væk, de køre rundt i mit hoved og jeg ved ikke hvor længe jeg kan holde ud end nu..
Inden i mit hoved:
Jeg føler jeg har mistet kontrollen, kontrollen over mig selv :(
Mit motions niveau er steget rigtig meget det sidste stykke tid, samtidig med at jeg indtager mindre og mindre. Når jeg prøver at spise får jeg det dårligt og jeg føler jeg bliver større og større for hver bid jeg tager. Jeg vemmes ved synet af mig selv, når jeg ser mig spejlet.
Mine tanker fortæller mig hele tiden at jeg gør alt forkert, siger de forkerte ting, at jeg ikke er god nok, at jeg ikke er lige så god som alle andre, at jeg ikke fortjener at have det godt, at jeg ikke er noget værd og at jeg der eneste jeg fortjener er at blive straffet. Kan ikke ligge tankerne om kniven væk, de køre rundt i mit hoved og jeg ved ikke hvor længe jeg kan holde ud end nu..
Inden i mit hoved:
Den dag du kan gå på sneen uden at efterlade dig spor,
da vil jeg berømme dig.
Den dag du kan gå på hænder rundt om jorden,
Den dag du kan gå på hænder rundt om jorden,
da vil jeg erkende din styrke.
Den dag alle mænd i verden har friet til dig,
Den dag alle mænd i verden har friet til dig,
da vil jeg tro du er elsket.
Den dag du kan tale eller verdens sprog flydende,
da vil jeg indse at du er dygtig.
Den dag du er forsidemodel i alle blade på samme dag,
da vil jeg påstå du er pæn.
Den dag du er perfekt,
da vil jeg lade dig være i fred....
Har du glemt mig???
SÅ LÆR DET DOG!!!
- Du skal ikke tro du kan noget
- Du skal ikke tro, at du er lige så meget være som os
- Du skal ikke tro, at du er klogere end os
- Du sakl ikke bilde dig ind, at du er bedre end os
- Du skal ikke tro, du ved mere end os
- Du skal ikke tro, at du er mere end os
- Du skal ikke tro, at du duer til noget
- Du skal ikke le af os
- Du skal ikke tro, at nogen bryder sig om dig!!!!
1. juni 2011
Min første gang i Holbæk..
Jeg har idag været i Holbæk for første gang. Eller egentlig er det anden gang jeg er der, men i dag var mine første behandlings dag. Det var idag det hele skulle starte. Jeg har været noget spændt og nervøs de sidste par dage. Tankerne om hvad de ville sige, gøre, hvordan de var, hvordan det ville forløbe, hvad har/havde de af forventninger til mig, hvem var de (to af dem havde jeg set til forsamtalen, men havde ikke mødt diætisten før).
Det er noget af en rejse jeg skal ud på for at komme til Holbæk, det tager mig lidt over 2 timer at komme der til med tog. Så kl. 10.33 satte jeg mig ind i toget her i næstved og så begyndte min rejse ellers, havde mange tanker om det, da jeg ikke er så vild med at køre i tog og hader det der med at man skal skifte og med et andet tog og det skal passe sammen med tiderne og alt det der, det er jeg bestemt ikke glad for og god til. Så var faktisk noget nervøs bare for turen der ind, og det sidste stykke fra stationen og der til skulle jeg gå, heldigvis fandt jeg hurtigt vejen og det viste sig at være ret nemt at finde, så det bliver ikke noget problem frem over i hvert fald. Og tænker at jo flere gange jeg tager togturen jo mere vil jeg også vende mig til det.
Jeg skulle først ind til diætisten idag, hvilket jeg har været noget spændt på. Da jeg før ikke har følt jeg har fået så meget ud af diætist samtaler, var jeg meget spændt på at om det mon ville være det samme, denne her gang.
Men det var slet ikke som de andre. For det første var hun rigtig rigtig sød ( ikke at de andre ikke har været det) men det var bare som om jeg fra første goddag klikkede meget bedre med hende. Vi startede med at snakke lidt, hvad mine tanker var om hvad hun kunne gøre for mig, og var ærlig og sige at jeg ikke rigtig havde gjort mig nogen tanker om det, grundet tidligere erfaringer. Derefter viste hun mig et skema og forklarede mig en masse om hvad skemaet viste, det var delt om og i de forskellige mad grupper og vi snakkede om hvad der indeholdte hvad og hun forklarede hvad der var godt at få og spurgte ind til hvad jeg spise inde for de forskellige grupper. Synes hun var utrolig grundig med at forklare og fortælle om alle de forskellige ting. Samtidig med at hun sagde at hun synes jeg spiser ALT for lidt, så sagde hun også at hun godt var klar over at det var svært for mig. Hun lød virkelig til at forstå mig, hvilket gjorde det hele en hel del nemmere.
Da vi nærmede og slutningen af samtalen sagde hun at hun gerne ville veje mig, straks steg angsten igen i mig "jeg skal ikke vejes." tænkte jeg. Hun forklarede at der ikke var nogen vej uden om for det var en del af deres regler at alle skulle vejes, så de kunne holde øje med at man ikke faldt i vægt eller hvis man skulle tage på at det så ikke gik for hurtigt, men at det gik i det helt rigtige tempo.
Vi gik ind i lokalet ved siden af hvor vægten stod. Hun forklarede at den målte mig vægt, min fedt procent, muskelmasse, vandindhold og alle sådan nogen ting. Da jeg var blevet vejet gennemgik hun det hele med mig og gennemgik alle tallene med mig.
Min vægt idag var 53,4 kg. Ud af dem er 10,2 af den fedt (for at være normal skal det ligge mellem 11,5 og 21,5) så det var lige lidt for lidt sagde hun. Hun sagde at jeg ikke måtte tabe mere fedt for det ville kunne skade min krop rigtig meget. Min BMI lå også i den lave ende af skalaen og hun gjorde igen klart at jeg ikke måtte tabe mig. Så nåede vi ned til muskelmassen og hold da op det gav et helt sus i mig da jeg så tallet, jeg ved godt at tidligere behandlere har sagt "du har flere muskler en fedt. Det er ikke fedt du har men muskler og muskler veje mere. og bla bla bla bla bla" - men ingen har nogen sinde kunne vise mig det med tal eller sådan noget, for første gang idag så jeg hvor meget af min vægt der er muskler. Og ud af de 53,4 kg er 41,0 kg muskler. Diætisten kiggede noget på mig da hun også så det og sagde at det var rigtig meget når jeg ikke vejede mere end det som jeg gør.
Jeg må være ærlig at sige at jeg faktisk er noget stolt over at 41 kg af mig er muskler, det er meget for en pige i min alder, men at det er så meget give mig et form for sus inden i og jeg kan ikke lade være med at smile når jeg tænker på det.
Men samtidig med at jeg er glad og stolt af det, så køre de 53,4 kg også bare rundt i mit hoved siden jeg fik det tal at vide, jeg synes det er alt for meget også selv om hun sagde noget andet. Der er kun 6 kg fra vægten nu, til det de idag regnede ud skulle være min normal vægt med det muskel masse osv. Men 53,4 kg synes jeg er alt for meget.
Vi sluttede samtalen af med at aftale at vi skulle ses igen om 14 dage og så skulle vi der snakke evt kostplan.
Efter jeg havde været ved diætisten - Charlotte - skulle jeg ind og snakke med psykologen - Rikke. Hende havde jeg mødt da jeg var til forsamtale. Samtalen hos hende synes jeg også gik okay. Jeg føler dog bare at jeg har sagt alt for meget. Selv om mange af tingene jeg sagde var svar på hendes spørgsmål, føler jeg stadig at jeg har sagt alt for meget. Fik dog sagt at jeg havde det sådan, fordi hun sagde hun pludselig kunne se at mit blik ændrede sig. Men det var svært at sætte flere ord på.
Synes alt i alt at det er gået godt idag og jeg har en god mavefornemmelse af at dette kunne være det rigtig for mig, og at det kan hjælpe mig til at få det bedre.
Men jeg kæmper med tankerne, for selv om jeg synes det har været en okay dag, så køre tankerne omkring vægten og det at jeg har sagt for meget. Og for det skal jeg stadig straffes.
Fremover skal jeg til Holbæk en gang om ugen og snakke med Rikke. Og hver 14. dag skal jeg så til Holbæk to gange om ugen hvor jeg så skal til Charlotte. Det er i hvert sådan det er her i starten. Og det har jeg det helt fint med. En af de næste par gange skal jeg så også snakke med en læge, som skal tage sig af min medicin, men jeg håber ikke at han ændre noget på den, som det er jeg ikke klar til.
Men håb og kryds finger for og sammen med mig, om at dette er det rigtige for mig..! Det har jeg brug for..
Det er noget af en rejse jeg skal ud på for at komme til Holbæk, det tager mig lidt over 2 timer at komme der til med tog. Så kl. 10.33 satte jeg mig ind i toget her i næstved og så begyndte min rejse ellers, havde mange tanker om det, da jeg ikke er så vild med at køre i tog og hader det der med at man skal skifte og med et andet tog og det skal passe sammen med tiderne og alt det der, det er jeg bestemt ikke glad for og god til. Så var faktisk noget nervøs bare for turen der ind, og det sidste stykke fra stationen og der til skulle jeg gå, heldigvis fandt jeg hurtigt vejen og det viste sig at være ret nemt at finde, så det bliver ikke noget problem frem over i hvert fald. Og tænker at jo flere gange jeg tager togturen jo mere vil jeg også vende mig til det.
Jeg skulle først ind til diætisten idag, hvilket jeg har været noget spændt på. Da jeg før ikke har følt jeg har fået så meget ud af diætist samtaler, var jeg meget spændt på at om det mon ville være det samme, denne her gang.
Men det var slet ikke som de andre. For det første var hun rigtig rigtig sød ( ikke at de andre ikke har været det) men det var bare som om jeg fra første goddag klikkede meget bedre med hende. Vi startede med at snakke lidt, hvad mine tanker var om hvad hun kunne gøre for mig, og var ærlig og sige at jeg ikke rigtig havde gjort mig nogen tanker om det, grundet tidligere erfaringer. Derefter viste hun mig et skema og forklarede mig en masse om hvad skemaet viste, det var delt om og i de forskellige mad grupper og vi snakkede om hvad der indeholdte hvad og hun forklarede hvad der var godt at få og spurgte ind til hvad jeg spise inde for de forskellige grupper. Synes hun var utrolig grundig med at forklare og fortælle om alle de forskellige ting. Samtidig med at hun sagde at hun synes jeg spiser ALT for lidt, så sagde hun også at hun godt var klar over at det var svært for mig. Hun lød virkelig til at forstå mig, hvilket gjorde det hele en hel del nemmere.
Da vi nærmede og slutningen af samtalen sagde hun at hun gerne ville veje mig, straks steg angsten igen i mig "jeg skal ikke vejes." tænkte jeg. Hun forklarede at der ikke var nogen vej uden om for det var en del af deres regler at alle skulle vejes, så de kunne holde øje med at man ikke faldt i vægt eller hvis man skulle tage på at det så ikke gik for hurtigt, men at det gik i det helt rigtige tempo.
Vi gik ind i lokalet ved siden af hvor vægten stod. Hun forklarede at den målte mig vægt, min fedt procent, muskelmasse, vandindhold og alle sådan nogen ting. Da jeg var blevet vejet gennemgik hun det hele med mig og gennemgik alle tallene med mig.
Min vægt idag var 53,4 kg. Ud af dem er 10,2 af den fedt (for at være normal skal det ligge mellem 11,5 og 21,5) så det var lige lidt for lidt sagde hun. Hun sagde at jeg ikke måtte tabe mere fedt for det ville kunne skade min krop rigtig meget. Min BMI lå også i den lave ende af skalaen og hun gjorde igen klart at jeg ikke måtte tabe mig. Så nåede vi ned til muskelmassen og hold da op det gav et helt sus i mig da jeg så tallet, jeg ved godt at tidligere behandlere har sagt "du har flere muskler en fedt. Det er ikke fedt du har men muskler og muskler veje mere. og bla bla bla bla bla" - men ingen har nogen sinde kunne vise mig det med tal eller sådan noget, for første gang idag så jeg hvor meget af min vægt der er muskler. Og ud af de 53,4 kg er 41,0 kg muskler. Diætisten kiggede noget på mig da hun også så det og sagde at det var rigtig meget når jeg ikke vejede mere end det som jeg gør.
Jeg må være ærlig at sige at jeg faktisk er noget stolt over at 41 kg af mig er muskler, det er meget for en pige i min alder, men at det er så meget give mig et form for sus inden i og jeg kan ikke lade være med at smile når jeg tænker på det.
Men samtidig med at jeg er glad og stolt af det, så køre de 53,4 kg også bare rundt i mit hoved siden jeg fik det tal at vide, jeg synes det er alt for meget også selv om hun sagde noget andet. Der er kun 6 kg fra vægten nu, til det de idag regnede ud skulle være min normal vægt med det muskel masse osv. Men 53,4 kg synes jeg er alt for meget.
Vi sluttede samtalen af med at aftale at vi skulle ses igen om 14 dage og så skulle vi der snakke evt kostplan.
Efter jeg havde været ved diætisten - Charlotte - skulle jeg ind og snakke med psykologen - Rikke. Hende havde jeg mødt da jeg var til forsamtale. Samtalen hos hende synes jeg også gik okay. Jeg føler dog bare at jeg har sagt alt for meget. Selv om mange af tingene jeg sagde var svar på hendes spørgsmål, føler jeg stadig at jeg har sagt alt for meget. Fik dog sagt at jeg havde det sådan, fordi hun sagde hun pludselig kunne se at mit blik ændrede sig. Men det var svært at sætte flere ord på.
Synes alt i alt at det er gået godt idag og jeg har en god mavefornemmelse af at dette kunne være det rigtig for mig, og at det kan hjælpe mig til at få det bedre.
Men jeg kæmper med tankerne, for selv om jeg synes det har været en okay dag, så køre tankerne omkring vægten og det at jeg har sagt for meget. Og for det skal jeg stadig straffes.
Fremover skal jeg til Holbæk en gang om ugen og snakke med Rikke. Og hver 14. dag skal jeg så til Holbæk to gange om ugen hvor jeg så skal til Charlotte. Det er i hvert sådan det er her i starten. Og det har jeg det helt fint med. En af de næste par gange skal jeg så også snakke med en læge, som skal tage sig af min medicin, men jeg håber ikke at han ændre noget på den, som det er jeg ikke klar til.
Men håb og kryds finger for og sammen med mig, om at dette er det rigtige for mig..! Det har jeg brug for..
Abonner på:
Opslag (Atom)