Imorgen er det fredag = holbæk..

Jeg skal til Holbæk igen imorgen, men de sidste mange dage har jeg slet ikke haft lyst til at tage afsted.

Jeg har haft det rigtig rigtig skidt de sidste par dage og jeg føler på en eller anden måde det bliver værre for hver dag der går. Men samtidig prøver jeg ogås hele tiden at fylde mere og mere på og prøver at glemme og gemme hvordan jeg rigtig har det. På alle andre kommer det til at virke som om at jeg har det godt og at alt bare er som det skal være, men det er det bare slet slet ikke, for inden bag masken er jeg ved at falde fra hinanden.

Når jeg kommer hjem har jeg svært ved at holde masken og det hele falder fra hinanden, hvilket gør det ulideligt at være her hjemme og endnu mere at være alene. Selv om jeg rigtig gerne ville at der var nogen hos mig når jeg har det sådan, er jeg samtidig frygtelig bange for at skrive eller ringe til nogen og spørge om de kan komme, fordi jeg er bange for at forstyrre, være i vejen eller var til besvær :(

Hvis man havde en bestemt potion tårer man kunne bruge af så har jeg vist opbrugt mine for meget lang tid. Det er ikke ualmindeligt at jeg for tiden græder mig selv i søvn :( Mine tanker tager fuldstændig over når jeg er alene. De banker mig i hoved med ALT, jeg kan intet gøre rigtigt - ingen ting duer jeg til.
Samtidig med at tankerne banker mig i hoved, hvis nogen så spurgte mig om hvad det var jeg var så ked af det over, så ville jeg nok ligne et stort spørgsmålstegn, for det meste af tiden ved jeg det ikke - jeg er helt tom og blank inden i, selv om jeg samtidig føler mig helt fyldt op..

Jeg har slet ikke lyst til at tage afsted til Holbæk imorgen, jeg frygter for hvad Rikke mon vil sige, men jeg frygter også for hvad hun mon vil tænke. Jeg har det så dårlig med at jeg har det så skidt for tiden og jeg så skal der op. Jeg føler slet ikke jeg kende hned godt nok til at hun ser jeg har det sådan her.
Jeg har lovet Ann-Lou, Karen, Signe og Gitte at jeg nok skal tage afsted. Karen har sagt at jeg SKAL tage afsted. Ann-Lou har set nogen af de ting jeg har skrevet og har bedt mig tage det med og vise Rikke, men jeg ved ikke om jeg tør.

Endnu en aften vil jeg ligge mig i min seng, trække dynen op over hoved og falde i søvn mens tårer stille triller ned over mine kinder :'( Jeg ved ikke hvor længe jeg kan blive ved med at holde til dette her :(