:(

Jeg synes efterhånden at alt kan være lige meget, jeg føler ikke at nogen bliver anderledes lige meget hvor meget jeg kæmper eller forsøger på at lave noget om. Jeg orker virkelig ikke mere hvis det skal blive ved med at være sådan her, det holder jeg ikke til.

Jeg er så ked af det for tiden, og jeg har så svært ved at forklare hvorfor eller sætte ord på hvad det er jeg er så ked af, men jeg ved at det ikke er til at holde ud i længden.

Det meste af min tid går med selvskade, jeg har været selvskadende alle dage hele sidste uge. I weekenden har jeg været til weekendstræning med det hold jeg er træner på, så der har jeg ikke kunne handle på tankerne selv om de har været der hele weekenden.

Idag skulle jeg have været ud på skolen og have mødtes med min studiegruppe for at arbejde, men jeg var så træt og ked af det da jeg vågnede at jeg ikke orkede det og skrev derfor til dem at jeg ikke kom. Jeg har det mega skidt over at jeg ikke kom afsted og det gjorde mig faktisk bare endnu mere ked af det.

Jeg prøvede at lave forskellige ting, så som at rydde op, gå i bad og sådan nogen ting for at få tiden til at gå og for ikke at handle på tankerne, men det gik ikke, jeg kunne ikke blive ved med at holde dem væk og det resulterede i selvskade, meget dybere og større end det har været i sidste uge.
Det var som om jeg var lammet for jeg mærkede ikke smerten der første stykke tid og da jeg ikke mærkede smerten blev jeg ved med at skære oven i det samme sår igen, igen, igen, igen og igen, det var som om jeg slet ikke kunne stoppe, der gik et godt stykke tid og pludselig som et jag mærkede jeg smerten, det var næsten uudholdeligt, det gjorde så ondt og jeg så pludselig hvor meget det blødte. Men kun ganske kort følte jeg utrygheden ved det, og det var som om en anden inden i mig tog over, jeg bandt køligt noget om trak mig bluse ned over og gjorde mig klar til at køre.

På vejen kunne jeg mærke at jeg begynde at ryste og få det dårligt (fysisk). Mine tanker begynde at køre rundt i mit hoved, hvor dybt mon det egentlig var, det blødte faktisk en del - hvad er det jeg har gjort?? Og hvad skal jeg gøre nu??

Vi skulle op og kigge på nye lokaler til når UMS skal flytte, Sanne og Gitte var der, på den ene side havde jeg lyst til at snakke med dem, men det var som om alt inden i mig var låst fast og jeg kunne ikke få nogen ord frem, jeg kunne mærke hvor meget mine ben rystede under mig, det var rigtig ubehageligt, på et tidspunkt var jeg bange for at mine ben ville give efter og at jeg ville falde eller besvime, jeg havde det virkelig dårligt.
Efter et stykke tid fik jeg taget mod til mig og fik hevet Sanne til siden og fortalt hende om det, hun sagde at hun gerne ville se det så hun kunne rådgive mig om hvad jeg skulle gøre, men jeg turde ikke vise hende det, for hvad ville hun ikke tænke om mig hvis hun så det. Hun sagde at hun synes at jeg skulle tage på skadestuen og få det tjekket, hvis jeg ikke ville vise hende det. Hun kunne desværre ikke tage med, men hun foreslog at Jacob kunne tage med, det var jeg nu ikke meget for, men jeg gik til sidst med til at han tog med.
Jeg var lidt ked af at Sanne ikke kunne tage med, mest fordi at jeg havde brug for at føle mig tryg og jeg følte mig rigtig utryg da jeg skulle gå og jeg ikke var hvor hun var. det er sikkert rigtig mærkeligt at jeg har det sådan, men jeg er vist også lidt mærklige så det passer vist godt nok til mig.

Da vi kom til skadestuen, skulle man så ringe i forvejen så jeg måtte gå ud og ringe. Jeg kom til at snakke med en sød sygeplejerske i Slagelse, hun virkede nu meget sød. Hun stillede forskellige spørgsmål omkring det. Synes ikke det var så sjovt at skulle svare på alle de spørgsmål hun stillede.
Hun sagde til sidste at jeg skulle gå ind og blive skrevet op for der var lige en sygeplejerske der skulle kigge på det.
Vi sad og ventede en halv times tid tror jeg, og så blev jeg kaldt ind. Den sygeplejerske det kaldte mig ind, var nu meget sød og hun var faktisk rigtig venlig, så det var rart. Jeg ende med at blive limet to gange og fik også sat stribs på og nogen uden på igen. Som jeg ikke må tage af før og 5-6 dage og det må heller ikke bliver vådt.

Bagefter gik vi i UMS, jeg skulle egentlig have været til gymnastik idag, men Sanne foreslog og mente at det ikke var en god ide, så jeg valgte at melde mig syg og blive i UMS.

Jeg har bare haft det så dårligt idag, og det har jeg stadig, inden jeg gik fra UMS lavede jeg en plan for i aften sammen med Sanne. Jeg lovede at jeg ville prøve med planen og den ene ting var at jeg skulle skrive her på bloggen. Skrive hvordan jeg har det.

Hvordan har jeg det??

Jeg har det a helvede til!!!!!!!!!! Min arm er dækket af sår, nu både store og små. Jeg ekstrem ked af det, tårerne triller udafbrudt ned af mine kinder. Tankerne køre på at skære igen eller på at pille min forbinding af og få såret til at gå op igen, noget der kan overskygge den smerte jeg har inden i.

Jeg skal til Holbæk på Onsdag, men lige nu synes jeg at Onsdag er evigheder væk. Jeg skal i skole imorgen, orker det ikke, men det kan da for timerne til at gå for en tid.

Føler mig helt alene med det hele. Ville ønske at jeg have en der bare kunne være hos mig og give mig tryghed, bare være her.

Men jeg er ikke tryg, jeg er ikke tryg ved med selv, jeg hader mig selv for hvem jeg er og for hvad jeg gør!!!!! Jeg forstår ikke dem der siger at de holder af mig, for der er da ikke noget at holde af. Jeg kan i hvert fald ikke se noget!! Det eneste jeg ser er et grimt, tykt, irriterende væsen som jeg hader..!

hvad gør jeg??

Jeg står i flere dilemmaer for tiden føler jeg. Og jeg ved ikke hvad jeg skal stille op i nogen af dem.

Mit første dilemma handler om to af personalerne fra UMS, jeg er meget splittet om hvordan jeg har det med dem for tiden. Og det irriterer mig ekstremt meget. På en måde føler jeg mig lost uden dem og på den anden side er jeg faktisk rigtig gal eller måske er jeg mere vred eller måsker er jeg mere skuffet over dem, det kan jeg ikke helt finde ud af.
Men mit dilemma er at jeg ikke helt ved om jeg skal snakke med dem om det, eller jeg bare skal lade som ingen ting. Skal jeg bare lade som ingen ting og så se om det går over med tiden, ellers skal jeg fortælle dem eller en af dem det?? Hvad vil der ske hvis jeg sagde det? Måske ville de blive sure på mig, og det vil jeg heller ikke. Så måske er det bedste hvis jeg bare holder min mund som jeg plejer.


Mit andet dilemma er om at jeg har skrevet et brev til mine forældre om hvordan jeg har det for tiden og om at jeg har fået min eksamen udsat. Jeg har været hjemme forbi og ligge det i deres postkasse idag. Da jeg snakkede med dem ved 23 tiden havde de ikke tømt deres postkasse, men de ville gøre det når de kom hjem sagde min mor. Jeg havde faktisk troet at jeg villle høre noget fra dem her til aften, men intet har jeg hørt, og det bekymret mig faktisk en hel del at jeg ikke har hørt noget, jeg er så bange for at de måske er blevet sure på mig. Skal jeg lade dem komme til mig eller skal jeg selv kontakte dem?? Egentlig har jeg slet ikke lyst til at snakke med dem om det, men bare løbe langt væk og gemme mig..

Mit sidste dilemma er at jeg på lørdag tager 4 dage til Berlin sammen med min mor. Vi skal med toget derned hvilker bekymre mig rigtig meget, jeg har ikke kørt i tog siden jeg fik mit angst anfald på vej til holbæk i uger 40. Er rigtig nervøs for at skulle med toget og det er en lang tur, når det var lige et lille sidespring. Det der er mit egentlige dilemma er at vi kommer hjem tirsdag aften og onsdag kl 10 skal være i holbæk hos diætisten og det skræmmer mig vildt meget. For jeg har ikke nogen chance for at dyrke motion eller nogen som helst så længe jeg er sammen med min mor, og jeg er tvunget til at spise tre måltider om dage og det har jeg ikke lyst til. Det kan jeg ikke, det går ikke. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre eller hvad jeg skal stille op. Har mest lyst til at aflyse min tid med Charlotte om onsdagen, for jeg vil virkelig ikke op på den vægt. Jeg HADER det og det ved hun godt, men hun er ligeglad.

Hvad skal jeg stille op???? Jeg kan ikke finde rundt i mine egne tanker, alt køre rundt, og der er ikke hoved eller hale i noget af det, jeg når ikke en gang at tænke den ene tanke færdig før den næste tanke begynder og sådan bliver det ved og ved og ved og ved........!!!!! ARGH