hvad gør jeg??

Jeg står i flere dilemmaer for tiden føler jeg. Og jeg ved ikke hvad jeg skal stille op i nogen af dem.

Mit første dilemma handler om to af personalerne fra UMS, jeg er meget splittet om hvordan jeg har det med dem for tiden. Og det irriterer mig ekstremt meget. På en måde føler jeg mig lost uden dem og på den anden side er jeg faktisk rigtig gal eller måske er jeg mere vred eller måsker er jeg mere skuffet over dem, det kan jeg ikke helt finde ud af.
Men mit dilemma er at jeg ikke helt ved om jeg skal snakke med dem om det, eller jeg bare skal lade som ingen ting. Skal jeg bare lade som ingen ting og så se om det går over med tiden, ellers skal jeg fortælle dem eller en af dem det?? Hvad vil der ske hvis jeg sagde det? Måske ville de blive sure på mig, og det vil jeg heller ikke. Så måske er det bedste hvis jeg bare holder min mund som jeg plejer.


Mit andet dilemma er om at jeg har skrevet et brev til mine forældre om hvordan jeg har det for tiden og om at jeg har fået min eksamen udsat. Jeg har været hjemme forbi og ligge det i deres postkasse idag. Da jeg snakkede med dem ved 23 tiden havde de ikke tømt deres postkasse, men de ville gøre det når de kom hjem sagde min mor. Jeg havde faktisk troet at jeg villle høre noget fra dem her til aften, men intet har jeg hørt, og det bekymret mig faktisk en hel del at jeg ikke har hørt noget, jeg er så bange for at de måske er blevet sure på mig. Skal jeg lade dem komme til mig eller skal jeg selv kontakte dem?? Egentlig har jeg slet ikke lyst til at snakke med dem om det, men bare løbe langt væk og gemme mig..

Mit sidste dilemma er at jeg på lørdag tager 4 dage til Berlin sammen med min mor. Vi skal med toget derned hvilker bekymre mig rigtig meget, jeg har ikke kørt i tog siden jeg fik mit angst anfald på vej til holbæk i uger 40. Er rigtig nervøs for at skulle med toget og det er en lang tur, når det var lige et lille sidespring. Det der er mit egentlige dilemma er at vi kommer hjem tirsdag aften og onsdag kl 10 skal være i holbæk hos diætisten og det skræmmer mig vildt meget. For jeg har ikke nogen chance for at dyrke motion eller nogen som helst så længe jeg er sammen med min mor, og jeg er tvunget til at spise tre måltider om dage og det har jeg ikke lyst til. Det kan jeg ikke, det går ikke. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre eller hvad jeg skal stille op. Har mest lyst til at aflyse min tid med Charlotte om onsdagen, for jeg vil virkelig ikke op på den vægt. Jeg HADER det og det ved hun godt, men hun er ligeglad.

Hvad skal jeg stille op???? Jeg kan ikke finde rundt i mine egne tanker, alt køre rundt, og der er ikke hoved eller hale i noget af det, jeg når ikke en gang at tænke den ene tanke færdig før den næste tanke begynder og sådan bliver det ved og ved og ved og ved........!!!!! ARGH