Min kamp....

Hvordan er det at leve en spiseforstyrrelsen anoreksi?

Hvorfor har du en spiseforstyrrelse?

Hvad er en spiseforstyrrelse?

Hvorfor spiser du ikke bare? Det er jo en naturlig ting!

Hvorfor skader du dig selv, ved at skære dig selv?

Hvad er det der gør så ondt at du må skade dig selv?

Hvorfor lader du ikke bare være eller slår i puden i stedet?

Hvordan startede det?


Dette er bare nogen af de spørgsmål jeg i mange år er blevet stillet. Ikke alle spørgsmål findes der er præcis og konkret svar på og det vil tage lang tid at forklare og det kan være svært for omverden at forstå hvorfor nogen piger og i få tilfælle også drenge vælger at sulte sig selv eller hvorfor mange piger skære i sig selv.


Jeg vil prøve at give en indsigt i en piges liv, der som 16 årig fik anoreksi og som 17 årig begynde at skære i sig selv. Idag ca 8 år efter sygdommen begyndte at vise sig, kæmper jeg stadig med sygdommen anoreksi og min selvskade.



Dette er et forsøg på at give en del af omverden et indblik i mit liv der er præget af mad, motion, selvskade, tanker, følelser, hverdag, behandling, diagnoser, indlæggelser, familie, venner osv.


Stil gerne spørgsmål, besvare så godt som jeg kan og kan overskue..


23. februar 2012

Noget NYT skal der til!

Jeg har tænkt mig at prøve noget nyt.


Jeg har tænkt mig at prøve at lave et uge skema for hver uge. Skrive ind hvad jeg skal de forskellige dage i den kommende uge, så jeg har mere styr på hvad jeg skal i løbet af ugen, håber det kan give mig lidt mere ro i mit hoved.


Så må det op på køleskabet og så kan jeg kigge på det når jeg står op.


Jeg håber også at det kan give mig lidt mere struktur på hverdagen, give mig nogen faste tider på hvor jeg skal gøre forskellige ting og nogen faste dage hvor jeg skal noget bestem, også så det hjemmelige ikke kommet til at vokse mig over hoved som det gør lige for tiden.


Nu vil jeg prøve det for de næste par uger. så må vi se hvad der sker.

1 kommentar:

  1. hej Mette jeg håber får dig at dit skema ville hjælpe dig til en beder dag hilsen Dorthe

    SvarSlet