Det er godt nok længe siden jeg sidst har skrevet noget her inde, men sagen er det at der er sket så meget at jeg slet ikke har kunne overskue at skrive noget. Men nu tænkte jeg, nu skal det være for nu har jeg både tiden og roen til at gøre det.
Hvis jeg skal fortælle hvad der er sket siden jeg sidst skrev (det bliver nok lidt langt for det er meget at fortælle).
Jeg er blevet afsluttet i Holbæk, de mente ikke at det var det rigtig sted for mig mere, så jeg kom tilbage til Næstved hvor jeg fik en nu primærbehandler, hende havde jeg så ganske kort, hvorefter hun blev sygmeldt, så fik jeg en anden, men heldigvis en jeg kende i forvejen, hun hedder Julie og jeg er utrolig glad for at have hende som min primærbehandler. Kemien er rigtig god mellem os hvilket er godt, da jeg på den måde får sagt noget mere end jeg ellers ville have gjort.
Ud over min behandlingssted er jeg også startet op på uddannelse igen, jeg læser nu til pædagog og er utrolig glad for det, i øjeblikket er jeg i praktik i en børnehave, de er alle meget søde og venlige, men kan godt mærke at når jeg er færdig skal jeg ikke være i en almindelig børnhave, jeg vil rigtig gerne ind for specialområdet.
Ud over alt det, har jeg holdt en pause fra gymnastikke og jeg spiller nu Volleyball i stedet, det gør jeg sammen med kæresten og vi er begge meget glade for det, det er rigtig hyggeligt og sjovt, og rart at have nogen sammen. Ud over det, så er vi nu også skrevet op til bolig sammen, da vi gerne vil flytte sammen, det bliver nok om et ård tid at vi gøre det, da vi står på venteliste.
Hvis vi hopper tilbage til min behandling så er det også sket noget der, de har nemlig fundet ud af at jeg lider slet ikke at Borderline som de har gået og troet de sidste par år, det vister sig at jeg ret faktisk lider at skizofreni (mild form) men det giver pludselig meget mere mening for mig og for dem, efter de har fundet ud af det. Det er svært at erkende at man høre stemmer og jeg har langt hen af vejen bare gået og troet at det var mig der var underlig, men nu har jeg lært at der er andre der har det lige som jeg.
For 3 uger siden var jeg så styrret af stemmerne at jeg stoppe med at tage min medicin, hvilket har resulteret i en indlæggelse, jeg har nu været indlagt i 3 uger og skal minimum være her 14 dage i nu, så det er noget længe end de andre gange.
Hvordan er det så at være indlagt ? jo tiden er lang - RIGTIG LANG. Specielt i weekenderne. I dag timerne på hverdage er jeg i noget der hedder centerterapien hvor jeg er på malerværkstedet, det er jeg ret glad for, får brugt mine kreative sider, hvilket er rart.
Det største minus ved at være her er at jeg savner Cosmo rigtig meget, han er hos mine forældre mens jeg er her og jeg ved at han er i gode hænder, men jeg savner ham virkelig meget, han er vant til at være der når jeg har det skidt og kan mærke at når jeg er kede af det her, så mangler jeg ham og hans tryghed. Men imorgen kommer mine forældre og besøger mig og der har de ham med, så det glæder jeg mig til.
Det var vist det for nu, skriver snart igen, men det var lige en lille påfølger på hvad der er sket.
god vind til alle :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar