Det er længe siden jeg har skrevet sidst, men jeg har slet ikke haft lyst, har ikke vist hvad jeg skulle skrive, for der er intet i mit hoved det giver mening mere synes jeg...
Lige for tiden har jeg det rigtig skidt, jeg lider meget af angstanfald og de vare længere og længere.
Igår havde jeg et angstanfald der varede i ca 6 timer, det tager hårdt på energien synes jeg. Føler alle forventer at jeg er oven på og glad, men det er jeg bare slet ikke..
Jeg har mest lyst til at pakke alle mine ting, sende cosmo til mine forældre og rejse min vej. Er næsten lige glad med hvor hen, jeg vil bare gerne væk. Væk fra det hele..
Måske allermest væk fra mig selv - men det er jo selvfølgelig svært for det kan man jo i teorien ikke, men ville ønske at man kunne..
Jeg har en masse blandede følelser for tiden, nogen kendte, andre nye..
Hvorfor kan man ikke flygte fra sig selv, hvis det nu er det man har allermest brug for.. Jeg mener ikke på den måde at flygte for sig selv på den måde at jeg vil dø og på den måde blive fri for mig slv, jeg mener bare, en gang imellem kunne jeg bare godt tænke mig at flygte langt væk fra mine tanker, følelser og alt det andet inden i mig.
Jeg føler mit hoved køre som et lyn tog, men resten af mig køre i slowmotion. Det er virkelig forvirrende, for på nogen føler jeg at jeg virker ligeglad eller som om jeg ikke gider snakke med dem eller være sammen med dem, det vil jeg gerne, men jeg føler bare ikke at jeg kan overskue det. Mit hoved køre 24/7 - alt går så stærkt.
Jeg er også begyndt at have mange marridt igen, hviket igen betyder at jeg ikke får meget søvn. Jeg føler mig forfulgt og overvåget hele tiden på alle tider af døgnet..
Men det der føler der er svært lige nu, er mine angstanfald, måske også fordi je ghar et lige nu. Det startede mens jeg var ude og gå med cosmo, min puls steg pludselig, jeg fik svært ved at få luft, jeg følte mig forfulgt og det eneste jeg ikke tænke på var at komme hjem så hurtigt som muligt.. Idag har jeg endelig fået noget pn jeg kan tage, jeg tog en dajeg kom hjem, men den er ikke begyndt at virke i nu..
Det lyder måske mærkeligt, men jeg opdagede noget lidt underligt, men da jeg skulle til at tage min pn, havde de givet mig 7 piller (ikke at jeg skal tage alle ´7, men bare så jeg har) og dette gjorde min angst endnu værre, det var et ulige tal og det kunne jeg slet ikke rumme.. Det er tåbeligt jeg ved det, men det fik min puls til at stige helt vildt at der var et ulige tal i posen og at der står et ulige 7 på den. Jeg kan bare ikke med ulige tal.. og det optager mig mere og mere, det med de lige tal..
Kan ikke samle tankerne mere nu.. arrgghhhhhhhhh
12. juli 2012
23. februar 2012
Noget NYT skal der til!
Jeg har tænkt mig at prøve noget nyt.
Jeg har tænkt mig at prøve at lave et uge skema for hver uge. Skrive ind hvad jeg skal de forskellige dage i den kommende uge, så jeg har mere styr på hvad jeg skal i løbet af ugen, håber det kan give mig lidt mere ro i mit hoved.
Så må det op på køleskabet og så kan jeg kigge på det når jeg står op.
Jeg håber også at det kan give mig lidt mere struktur på hverdagen, give mig nogen faste tider på hvor jeg skal gøre forskellige ting og nogen faste dage hvor jeg skal noget bestem, også så det hjemmelige ikke kommet til at vokse mig over hoved som det gør lige for tiden.
Nu vil jeg prøve det for de næste par uger. så må vi se hvad der sker.
Jeg har tænkt mig at prøve at lave et uge skema for hver uge. Skrive ind hvad jeg skal de forskellige dage i den kommende uge, så jeg har mere styr på hvad jeg skal i løbet af ugen, håber det kan give mig lidt mere ro i mit hoved.
Så må det op på køleskabet og så kan jeg kigge på det når jeg står op.
Jeg håber også at det kan give mig lidt mere struktur på hverdagen, give mig nogen faste tider på hvor jeg skal gøre forskellige ting og nogen faste dage hvor jeg skal noget bestem, også så det hjemmelige ikke kommet til at vokse mig over hoved som det gør lige for tiden.
Nu vil jeg prøve det for de næste par uger. så må vi se hvad der sker.
18. februar 2012
Er så forvirret...
Alle tankerne presser på hele tiden, det er ved at drive mig til vanvid.
Det har været rigtig svært at både Rikke og Charlotte har haft ferie i denne uge, mest Rikke vil jeg nok sige, det er rigtig svært for mig, for jeg har ikke følt at jeg har kunne bruge min nye psykiater til noget, jeg føler mig ikke tryg ved hende og jeg har svært ved at forstå hvad hun siger og hun mig.
Mine selvskadende tanker er blevet meget værre på det sidste og jeg har siden jeg så Rikke sidste været på skadestuen 3 gange for at blive syet og det er til sammen endt med 15 sting. Var afsted både torsdag g fredag i denne uge og det eneste mine tanker kan tænke på er at skærer igen, men jeg vil se om jeg ikke kan gøre alt for ikke at skade mere inden mandag, det gør mig så ked af det, at jeg er kommet der til at jeg skader mig selv så meget som jeg gør for tiden.
Hver gang jeg kigger på min arm, bliver jeg ked af det og jeg skammer mig over det, men det er lige til min tanker igen overvinder og får mig til at gøre det igen, og så tænker jeg at nu har jeg jo alligvel alle de ar så er det jo lige meget om der kommer flere til.
Men aller inderst inde ønsker jeg ikke alle disse ar, men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.
Jeg tror måske også at alt dette har noget at gøre med at jeg er super nervøs for at skulle starte i noget der hedder "madtræning gruppe" på mandag, er så bange for at jeg er meget tykkere end de andre piger der er i gruppen. Jeg er så nervøs for hvad det præcis er for noget.. Men jeg må bare vente og se tiden an...
Der ud over så skal Melissa og jeg til samale med en visitator på kommunen på onsdag, dette er jeg også megt nervøs for, jeg er bange for at jeg ikke vil blive tildelt flere støttetimer.
Der er bare sket så meget, jeg har også valgt at få orlov for skolen, for jeg magter ikke skolen som det er lige nu og det var en svær beslutning, men det er rart nu hvor den er taget.
Imorgen er det kun 14 dage til jeg får min lille hundehvalp cosmo i armene og med hjem. Jeg kan slet ikke vente, jeg vil bare at tiden skal gå..
Det har været rigtig svært at både Rikke og Charlotte har haft ferie i denne uge, mest Rikke vil jeg nok sige, det er rigtig svært for mig, for jeg har ikke følt at jeg har kunne bruge min nye psykiater til noget, jeg føler mig ikke tryg ved hende og jeg har svært ved at forstå hvad hun siger og hun mig.
Mine selvskadende tanker er blevet meget værre på det sidste og jeg har siden jeg så Rikke sidste været på skadestuen 3 gange for at blive syet og det er til sammen endt med 15 sting. Var afsted både torsdag g fredag i denne uge og det eneste mine tanker kan tænke på er at skærer igen, men jeg vil se om jeg ikke kan gøre alt for ikke at skade mere inden mandag, det gør mig så ked af det, at jeg er kommet der til at jeg skader mig selv så meget som jeg gør for tiden.
Hver gang jeg kigger på min arm, bliver jeg ked af det og jeg skammer mig over det, men det er lige til min tanker igen overvinder og får mig til at gøre det igen, og så tænker jeg at nu har jeg jo alligvel alle de ar så er det jo lige meget om der kommer flere til.
Men aller inderst inde ønsker jeg ikke alle disse ar, men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.
Jeg tror måske også at alt dette har noget at gøre med at jeg er super nervøs for at skulle starte i noget der hedder "madtræning gruppe" på mandag, er så bange for at jeg er meget tykkere end de andre piger der er i gruppen. Jeg er så nervøs for hvad det præcis er for noget.. Men jeg må bare vente og se tiden an...
Der ud over så skal Melissa og jeg til samale med en visitator på kommunen på onsdag, dette er jeg også megt nervøs for, jeg er bange for at jeg ikke vil blive tildelt flere støttetimer.
Der er bare sket så meget, jeg har også valgt at få orlov for skolen, for jeg magter ikke skolen som det er lige nu og det var en svær beslutning, men det er rart nu hvor den er taget.
Imorgen er det kun 14 dage til jeg får min lille hundehvalp cosmo i armene og med hjem. Jeg kan slet ikke vente, jeg vil bare at tiden skal gå..
12. februar 2012
Tilbage...
Det er længe siden jeg har skrevet her inde, faktisk er det længe siden jeg bare har været her inde..
Der er sket så meget i mit liv at jeg slet føler jeg kan følge med. Der er både sket gode ting og knap så gode ting. Og det hele er en stor pærevælding inden i mig og jeg ved ikke rigtig hvor jeg skal putte noget af det hen. Det suser bare rundt inde i mit hoved..
Hvis jeg skal prøve at sætte ord på noget af det der er sket, ville det sikkert bliver noget værer rod og et alt alt alt for langt indlæg.
Jeg vil derfor prøve at skrive det hele i overskrifter og kun fortælle lidt dybere om nogen af tingene.:
Dårlige ting
Det må blive det for nu, er gået helt i stå, kan slet ikke samle tankerne om noget præcist lige nu. Det hele køre rundt for mig. Håber at jeg snart får skrevet lidt igen, selv om det er så svært for mig for tiden.. :'(
Føler mig så alene med alle mine tanker, og kan ikke få dem ud af mit hoved.. :(
Der er sket så meget i mit liv at jeg slet føler jeg kan følge med. Der er både sket gode ting og knap så gode ting. Og det hele er en stor pærevælding inden i mig og jeg ved ikke rigtig hvor jeg skal putte noget af det hen. Det suser bare rundt inde i mit hoved..
Hvis jeg skal prøve at sætte ord på noget af det der er sket, ville det sikkert bliver noget værer rod og et alt alt alt for langt indlæg.
Jeg vil derfor prøve at skrive det hele i overskrifter og kun fortælle lidt dybere om nogen af tingene.:
Dårlige ting
- Eskalering af selvskade
- Selvmordsforsøg
- Selvmordstanker
- Stærke anoretiske tanker
- Opgivelse
- Behandling
- Min forældre
- Min skole
- Kæreste
- Cosmo, min lille kommende hundehvalp
Det må blive det for nu, er gået helt i stå, kan slet ikke samle tankerne om noget præcist lige nu. Det hele køre rundt for mig. Håber at jeg snart får skrevet lidt igen, selv om det er så svært for mig for tiden.. :'(
Føler mig så alene med alle mine tanker, og kan ikke få dem ud af mit hoved.. :(
Abonner på:
Opslag (Atom)