To nætter i helvede

Det startede med natten mellem denne onsdag og torsdag.

Da jeg kom hjem fra gymnastik, knækkede snoren - og jeg kunne ikke holde tankerne tilbage længere, tårerne begynde at trille ustyrligt ned at mine kinder.. Og tankerne om selvskade tog til - efter en time kunne jeg ikke komme uden om tankerne længere - jeg husker svagt hvordan det hele foregik, jeg husker bare at kniven blev sat for armen og trukket ind over og dette gentog sig igen, igen, igen, igen, igen, igen og igen - ved ikke på da værdende tidspunkt hvor mange sår jeg laver, men jeg kan ikke stoppe, mine indre smerte er så voldsom og jeg må bare ud med den og derfor bliver kniven ved med at bliver trukket over min arm.

Fra jeg stoppede med at skære og til jeg sidder i min seng kan jeg ikke rigtig huske hvad der sker.
Men som jeg sidder i min seng, kan jeg mærke angsten stige i min krop, mit hjerte begynder at slå rigtig hurtigt, jeg trækker vejret hurtigere og samtidig med at angsten stiger, kan jeg mærke at jeg begynder at gå i panik, jeg sidder helt sammenkrøllet i min seng op af væggen, ryster og direr frem og tilbage.
Jeg bliver mere og mere panisk og angsten stiger i mig - mit hoved falder tilbage ind i væggen bag mig, dette gentager sig flere gange - hvor længe ved jeg ikke og hvad der sker derfra ved jeg heller ikke - for det næste jeg husker at jeg vågner torsdag formiddag, vågner kun kortvarig og falder derefter hen igen. Kommer ikke rigtig til mig selv før omkring kl halv 12..

Torsdagen går med UMS og andre ting..

Natten til idag har ikke været bedre, jeg har nemlig slet ikke sovet i nat, har haft så meget angst at jeg ikke har kunne finde ro. Lukkede jeg mine øjne så jeg billeder som skræmte mig rigtig meget og jeg slog hurtigt øjnene op igen, badet i sved og med et hjerte der hamrede så hurtigt at man skulle tro det var på vej ud gennem huden på mig..

Det har været to nætter i helvede.

Alt i mens jeg sidder og skriver dette kæmper jeg med min angst, mit hjerte banger rigtig hurtigt og min vejrtrækning svinger fra at være normal til at være hurtig.. Ved slet ikke hvor eller hvad jeg skal gøre med mig selv.