Julen er ovre og det er jeg glad for. Jeg er ikke den stor fan af julen, nok mest pga. maden, men jeg er ikke til det med julefrokoster, meget mad, mange mennesker og alt det der, det er ikke lige min kop te - tilgenglæd er det min families. Jeg deltager dog også, men nu har jeg også fået nok for i år. Jeg trænger til at være mig selv.
Min jul har været en meget blandet jul i år. Juleaften har på den ene side været en god juleaften med familie, men der skete også noget som ødelagde hele min juleaften.
NU sidder jeg tilbage og er rigtig rigtig bange, ked af det, utryg og mange andre ting - jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skal forholde mig til dette. Ved ikke hvem jeg skal snakke med om det.
Kan ikke snakke med mine forældre for de siger bare jeg skal glemme det der skete, men det kan jeg ikke. Min behander Ida har ferie og er ikke tilbage før efter nytår så hende kan jeg heller ikke snakke med.
Det er her min ssavn begynder - jeg savner for det første min gudfar rigtig meget som desværre døde i en alt for ung alder for 12 år siden - vi var meget tætte og jeg kunne snakke med ham om alt, jeg ville sådan ønske at han var her nu så han kunne hjælpe mig og jeg kunne snakke med ham. Jeg har dog det sidste halve år lært at forholde mig til at han ikke kommer tilbage - ja det har taget mig 12 år at ind se at han ikke kommer tilbage - det lyder måske dumt, men savnet til ham fra min side har været så stort at jeg først for et halvt år siden gik op for mig at han var væk og ikke kom tilbage.
Jeg har dog haft en anden jeg har kunne snakke med når tingene har været rigtig svære, har også kunne snakke med denne person om alle mulige andre ting, gode ting, sjove ting og helt ubetydelige ting. Denne person er kommet til at betyde rigtig rigtig meget for mig og jeg stoler næsten mere på denne person end jeg stoler på mig selv en gang imellem. Denne person er en frivilligrådgiver på en side som jeg i mange år har gjort brug af og som jeg har været rigtig glad for at bruge - denne person skal nu have orlov :( Jeg har stor respekt for denne person og jeg forstår hendes kreaterier for at hun vil tage orlov et stykke tid, men lige nu savner jeg denne person så meget at det gør ondt inden i. Jeg ville sådan ønske at jeg kunne snakke med hende lige nu - det er ikke det samme uden hende. Jeg ved hun kommer tilbage, men jeg savner hende rigtig rigtig meget.
Det gør ondt inden i at jeg ikke kan snakke med nogen af dem jeg bare rigtig gerne vil snakke med, at jeg ikke kan komme til at snakke med en af de to som jeg har allermest tiltro til og som jeg ved vil lytte og hjælpe mig ud af det der har fået min jul til at falde sammen og være nok den værste jul for mig i mange mange år.
Føler mig som palle alene i verden - det gør så ond inden i...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar