Min kamp....

Hvordan er det at leve en spiseforstyrrelsen anoreksi?

Hvorfor har du en spiseforstyrrelse?

Hvad er en spiseforstyrrelse?

Hvorfor spiser du ikke bare? Det er jo en naturlig ting!

Hvorfor skader du dig selv, ved at skære dig selv?

Hvad er det der gør så ondt at du må skade dig selv?

Hvorfor lader du ikke bare være eller slår i puden i stedet?

Hvordan startede det?


Dette er bare nogen af de spørgsmål jeg i mange år er blevet stillet. Ikke alle spørgsmål findes der er præcis og konkret svar på og det vil tage lang tid at forklare og det kan være svært for omverden at forstå hvorfor nogen piger og i få tilfælle også drenge vælger at sulte sig selv eller hvorfor mange piger skære i sig selv.


Jeg vil prøve at give en indsigt i en piges liv, der som 16 årig fik anoreksi og som 17 årig begynde at skære i sig selv. Idag ca 8 år efter sygdommen begyndte at vise sig, kæmper jeg stadig med sygdommen anoreksi og min selvskade.



Dette er et forsøg på at give en del af omverden et indblik i mit liv der er præget af mad, motion, selvskade, tanker, følelser, hverdag, behandling, diagnoser, indlæggelser, familie, venner osv.


Stil gerne spørgsmål, besvare så godt som jeg kan og kan overskue..


26. maj 2011

ARGH!!! Jeg panikker..

Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre, panikker helt vildt indvendig.

Jeg kommer i ums og Gitte spørg hvordan det går. Jeg bliver en smule stille for det går faktisk rigtig skidt. Mine selvskadende tanker tager til hele tiden. Og igår aftes kunen jeg ikke holde tankerne tilbage. Natten har ikke været og i morges ende det igen i selvskade. Tankerne flyver rundt i mit hoved, jeg kan næsten ikke koncentrere mig om noget andet end tankerne. "Du fortjener ikke bedre. Du SKAL skære, du kan godt glemme det, du slipper ikke før du har skåret alligevel og det ved du godt"

LIdet efter spørg hun om jeg har spist morgenmad, nej det har jeg selvfølgelig ikke, for det må jeg ikke. Næste spørgsmål "Har du tænkt dig at spise noget??" Egentlig ikke for det må jeg jo ikke. "Har du tænkt dig at du skal med til Zumba i eftermiddag??" JA det har jeg da. "Så skal du altså spise noget inden vi tager afsted" - ÅRH jeg panikker, mit hoved siger jeg ikke må spise noget, jeg fortjener det ikke. Hvad skal jeg gøre?? Hvis ikke jeg spiser noget, er der så en konsekvens? Må jeg så ikke komme med eller hvordan?? Årh angsten stiger inden i mig. Hvad skal jeg gøre???

Tankerne om at skære tager til hele tiden. Tænker hele tiden på at skære, hvor, hvordan og hvornår kan jeg komme til det. Hvad kan jeg bruge, hvor er det og hvor skal jeg gå hen, så jeg er sikker på at jeg er alene.. ARGH mine tanker er ved at drive mig til vandvid - er ved at blive skør.
Tårerne presser på hele tiden, gør alt for at holde dem tilbage, men inden i gør det så forfærdelig ondt.

Skal jeg dele mine tanker eller skal jeg bare holde dem for mig selv?? Jeg føler jeg bliver hevet i hver sin retning af to sider, føler mig så splittet - hvad skal jeg gøre???????????????? Panikker!!!!!!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar