Det gør så ondt inden i, men har så svært ved at sætte ord på hvad det er det gør så ondt.
Tankerne køre rundt i mit hoved, men selv om nogen af dem er meget skarpe for mig, er der også mange der er meget sløret og ikke giver nogen mening..
I sidste uge i holbæk havde jeg det rigtig skidt og var meget ked af det. Rikke var ikke meget for at sende mig hjem, men da min far var med og skulle køre mig fik jeg alligevel lov til at komme hjem. Jeg skal der op igen på onsdag, men jeg har ikke meget lyst, har ikke lyst til at tage der op og har ikke lyst til at være ærlig om hvordan jeg har det, vil ikke at hun siger at hun ikke er mget for at sende mig hjem igen.
Årh jeg hader mit liv og mig selv - kan jeg da aldrig finde ud af noget som helst..????!!!!
Mine forældre holde deres sølvbryllup i lørdags, jeg var ikk meget for at være der, men tog masken på og lod som om at alt var ok. Det gik også fint det meste af aftenen. Men da min far holde tale til min mor, nævnte han at de jo havde været meget igennem og med min sygdom havde det ikk været nemt - hvorfor skulle han nævne det, mange af gæsterne vende sig om og kiggede på mig da han sagde det - jeg kunne være krybet ned i et mussehul lige på stedet - følte mig så dårlig tilpas, men måtte prøve ikke at lade mig mærke med det.
Men efter det ved jeg jo bare at jeg har ret, jeg har været en belastning for mine forældre - og jeg vil ikke være det mere, det skal være slut.
Så meget på hjertet,
så meget smerte.
I så mange år,
så dybe sår.
Jeg kan snart ikke mere,
for sårerne bliver flere og flere.
Til besvær er jeg kun,
elsker nogen mig mon.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar